Ofte stillede spørgsmål:
- Vand under savning →
- Bælteføringsrullebeslag →
- Skærende mellemlag →
- Foldesavsbånd →
- Forebyggelse af bølgeslag →
- Tjekliste for vinteren →
- Harpiksbønner og deres virkninger →
- Frostbeskyttelse til savværker →
- Hydraulik om vinteren →
- Savning →
- Korrekt bæltespænding →
- Undgå at bæltet rives i stykker →
- Skæring af for lange og for kraftige træstammer →
- Flæk tynde træstammer →
- Skæring af spændt træ →
Hvordan saver man bedst mellemlag?
Wie hout zaagt, moet het ook opstapelen, en daarvoor zijn tussenplanken als afstandhouders nodig. Meestal zijn meterstukken hout van ongeveer 25 mm x 25 mm voldoende.
Het makkelijkste is om na een dag zagen een deel van de schaaldelen, die meestal smal zijn of smal uitlopen, op de zaag te leggen (de goede kant altijd naar beneden). Maak dan bijv. elke 25 mm een zaagsnede in de respectieve plankdikte om vierkante latten te maken.
Disse ofte kraftige, trækantede lister skal så kappes i „gode“ længder à 1 meter. Sikkert en god metode til at forvandle brædder fra dårlig kvalitet til nyttebringende stablelister. Desværre er denne metode temmelig tidskrævende og derfor især ikke praktisk til lønsnitarbejde, hvor der er brug for stablelister, før der findes nok sidebrædder.
Her findes der en mere effektiv metode; først vælges et rundtømmer i tilstrækkelig tykkelse og lav kvalitet; praktisk er en længde 3 m. Dette træ saves firkantet og saves så i renskårede 25 mm brædder. Når disse er blevet stillet på højkant og klemt inde så langt nede som muligt, saves et lodret snit hver 100 cm med motorsaven, så dybt som muligt, uden at save helt igennem.
Nu gennemføres et snit oppefra hver 25 mm og ved hvert snit produceres store mængder færdige mellemlag afhængigt af antallet af brædder. Nu ved de sidste snit skal listerne kappes.