Nyhed nu! Wood-Mizer online shop for Danmark

Hvordan saver man spændingsfyldt træ?

Fra Wood-Mizer, Deutschland

Problemer med spænding i rundtømmer?

Er indvendig spænding i rundtømmer forbundet med mindre nøjagtighed?

Indvendig spænding i rundtømmer ses normalt ikke udefra. Ofte rammer det træer i kanten eller træer, der er bøjet af vind, det kan dog også findes i smukke, lige voksede stammer. Ved nogle løvtræer opstår indvendig træspænding noget oftere (asketræ eller poppel), dette findes dog også ved lige voksede egetræer eller douglasgran. Så snart man har en stamme på saven, og det første snit er udført, ses det med det samme, om træet er spændingsfyldt eller ej.

Er træet uden spænding, ligger skallen millimeternøjagtig på stammen, er træet spændingsfyldt, bevæger den sig til højre/venstre eller opad/nedad. Som regel altid kun i en retning. Spændingen kaldes også ”gulerods-effekt”. Hvis man deler en gulerod i midten, går den ene halvdel i den ene retning og den anden halvdel i den anden retning.

Hovedproblemet ved det spændingsfyldte træ er nøjagtigheden. Hvis den første planke bøjer sig kraftigt opad, kan man være sikker på, at den resterende blok også har bevæget sig nogle millimeter. Det vil sige, når man saver det næste bræt nøjagtigt 25 mm lavere, kan man være sikker på, at der er en målforskel foran og i midten. Der findes alligevel forskellige muligheder at save sådant spændingsfyldt træ nøjagtigt:

Sav kun tynde skaller og tynde sidebrædder, og drej stammen så ofte som muligt, så spændingen forsvinder langsomt og ensartet.

Det bedste er at save kun et tykt kanttræ af spændingsfyldt træ.

 

Er træet værdifuldt, eller i situationer, hvor der skal arbejdes meget nøjagtigt (kanttræ af egetræ eller salgsvare), anbefales det at save kanttræet 1-2 cm tykkere og så save 5 - 10 mm af i hver side til slut. Disse tynde snit (korrektursnit) giver ingen nævneværdig spænding. Der går godt nok et tyndt bræt tabt, men til slut passer målet.

Skal brædder saves af spændingsfyldt træ, bør de ubetinget saves i spændingens retning. Brættet bliver så godt nok en smule bananformet, men alt i alt passer målet. Ville man save det mod spændingen, ser brættet måske meget lige ud, men spændingen medfører, at brædderne har forskellig tykkelse.

Er et bræt skævt eller bøjet, ved enhver, at det kommer fra træet, er målet ikke nøjagtigt, er det savværkerens skyld.

En anden mulighed er at lade den allerede savede vare blive liggende, når der bliver savet op til brædder – vægten hjælper en smule – desuden skal man være opmærksom på tilstrækkeligt gode underlag, så ende og start på stammen ikke hænger ud. Også trække-ned-klemmer hjælper træet med at blive holdt nede på savfundamentet. De er ikke noget universalmiddel, men giver forskellen i mange situationer – specielt ved enstænglet kanttræ af tyndere rundtømmer.

Alt i alt gælder stadigvæk den gamle visdom fra savværkerne – kun af godt træ kan der laves godt træ.