TORSTEN BYGGER TRÆBYGNINGER VED HJÆLP AF GAMLE TRÆBEARBEJDNINGSTEKNIKKER

Fra Wood-Mizer, Deutschland

 

Det seks hektar store område med lettere kuperet terræn består primært af uberørt natur eller bruges som græsningsarealer til de islandske ponyer, heste, køer, svin og kyllinger.

Dyrene holdes hovedsageligt med henblik på selvforsyning. Alle bygninger er forbundet med hinanden gennem snoede, græsslåede stier. Overalt finder man små hyggelige steder, et vandløb strømmer tværs igennem.

 

Familien Petersen har i fællesskab skabt et misundelsesværdigt harmonisk miljø, hvor man kan bo og arbejde, og som lige fra det første øjekast gør et venligt og beroligende indtryk. At bo og arbejde går op i en højere enhed her og begge dele er præget af princippet om bæredygtighed. Torsten driver en tømrervirksomhed med økologisk byggede produkter som speciale. Og det er lige præcis det, som er vigtigt for hans kunder og grunden til, at de vælger hans firma. Det store område rummer som sagt ikke kun tømrervirksomhed og savværk. Her bor også familie og venner, i alt 12 personer. De bor alle i tinyhouses, men de deler køkken og badeværelse i hovedhuset.

 

Tinyhouses er tømrervirksomhedens hovedforretning. De små huse har et chassis på samme måde, som hos skurvogne.

 

De har en ydre beklædning af ru savbrædder og er isoleret med viskosefibre, også lavet af træ. I Tyskland bruges ofte Isofloc i stedet, men det har en lavere isoleringsværdi end viskosefibrene. Rebekka driver en bed and breakfast med 12 dobbeltværelser og sammen med sin mand, afholder hun seminarer om bæredygtighed og hvordan man kommer ned i gear i hverdagen. Her finder mennesker, som lider af nervøsitet og stress ro, afslapning og vejledning i meditation i stencirklen. Gammel viden om naturen fra vikingetiden finder anvendelse her.

Alt træ, som Torsten har brug for til sin tømrervirksomhed og projekter på gården, saver han med sin LT20. "Når du tager noget fra naturen, skal du gøre det med respekt," siger han. For ham betyder det, at han bruger 100% af træstammerne, da den del, der ikke kan bruges til byggeri, anvendes som strøelse til dyr eller som brænde.

 

Han købte sin første sav, en LT20 uden hydraulik, i 2008. Han havde mødt Brian Jensen, den danske Wood-Mizer-repræsentant, på en messe, fik set saven i aktion og vidste med det samme - det her er det helt rigtige for mig! Ni år senere udskiftede han den første sav med en LT20 med hydraulik. Han har bygget en tilførsel til runde bjælker foran de hydrauliske arme, for dermed at have mange træstammer foran sig. Her forarbejdes primært eg, cedertræ og douglasgran. Af træet bygger han ikke kun huse til kunder, men også alle bygninger på sin enorme ejendom, som f.eks. stalde til dyrene på gården, gæstehuse, hegn, langhuse i vikingestil, samt langborde og bænke til indendørs brug. Han gør også brug af gamle Da Vinci-byggemetoder, som han f.eks. har gjort med en gensidig selvbærende tagkonstruktion til svedehytten, der bruges til ritualer på gården.

 

Direct-Link for Youtube:

https://www.youtube.com/watch?v=QKXeKC-ZUoI&feature=youtu.be


Direct-Link til virksomheden:
www.danakilde.dk

 


Noget af dette, ligesom sten, indgraveret med symboler, viser og sælger familien på forskellige vikingemarkeder, som f.eks. i Roskilde, hvor gammelt håndværk stadig holdes i hævd. Lige nu og på given foranledning, bliver der opført en mindre pasningsordning med plads til otte børn i alderen 8 til 24 måneder. Denne vil blive ledet af Torstens svigerdatter og mor til det første barnebarn på gården.

 

Der er stadig mange planer for bygninger, der skal bygges på gården, både til familien og til seminarerne, og LT20 vil fortsat være en trofast partner, når de fremtidige ideer skal realiseres. Der er lavet en video i forbindelse med vores besøg, som kan ses på YouTube. Alle, der er interesseret i at besøge eller holde ferie hos Torsten og Rebekka, finder kontaktoplysningerne her.